P r e s s e

EN COOL TROMPETIST

Af: Erik Wiedemann - Information

 

Flemming Agerskov med ny kvartet (Face To Face)  - og på plade med trioen Takuan

JDet må være omkring ti år siden jeg første gang hørte trompetisten Flemming Agerskov. Stedet var det gamle Montmartre i Nørregade, og det var primært pianisten Gert Frisch, der havde jobbet, også han et nyt navn for mig. Kombinationen var usædvanlig og ville være det endnu i dag.

 

Trompet og klaver, det var det hele, ingen bas eller trommer at støtte sig til, ikke andre instrumenter at gemme sig bag. Et dristigt projekt for to endnu ret uprøvede musikere. Og selvfølgelig var det ikke Armstrong og Earl Hines eller noget der lignede (det ville også have været sært i slutningen af 1980’erne!). Men en meget personlig musik, tilbagelænet og cool-agtig, vist nok udelukkende kompositioner af Frisch, som blev fremført med betydelig intensitet af de to musikere.

 

Jeg husker også en aften, hvor Fredrik Lundin og hans tenorsax var med, og i efteråret 1990 udkom en plade med alle tre sammen (Legend, Salut SACD 8437).

Den var indspillet i foråret 1989 og produktionen var altså ikke forceret frem. Der er 11 kompositioner, alle af Frisch, og Agerskov er med i de seks, af hvilke Kvadrat Cirkler rummer særlig velformuleret trompetspil.

Siden er Frisch desværre gledet i baggrunden, Lundin har høstet megen anerkendelse, og Agerskov har fortsat været en trompetist man kunne følge med interesse, f.eks. i Jazzgruppe ‘90.

 

Mere i centrum som solist har han dog i de sidste år været i den kollektive trio Takuan, som nu har indspillet en plade, og i fredags hørtes han i Copenhagen JazzHouse som leder af egen kvartet. Kvartet som duo Begge ensembler er præget af den svale, fåmælte stil, som jeg husker fra trioen med Frisch. Det har vi allerede kunnet høre ved koncerter med Takuan, hvor Jakob Davidsen (klaver og synthesizere) og Lars Juul (trommer og slagtøj) har været gode medspillere for Agerskov. Pladen fanger fint trioens musik, som jeg har hørt den, med hovedvægt på det romantiske eller spirituelle og med et enkelt eksempel på kollektiv, fritrytmisk stil.

 

Agerskov har skrevet to stykker, men er som solist særligt til sin fordel i Juuls langsomme Miller, Mona and M (en hilsen til Henry Miller?) og Davidsens Ballad In C-Minor. Jeg havde ventet mig, at Agerskov med en fuld rytmegruppe bag sig ville være mere udadvendt og dynamisk, men det var ingenlunde tilfældet. Både den svenske bassist Hans Andersson og den engelske trommeslager Martin France (kendt fra Django Bates) var yderst tilbageholdende, og kvartetten var primært en duo, hvor Agerskov og den unge pianist Jesper Nordenström udfoldede et intenst lavmælt sammenspil.

Det var et fascinerende genhør med stilen fra Agerskov/Frisch-duoen ti år senere. I øvrigt kan Flemming Agerskov genhøres med Takuan i jazzhuset onsdag den 12. november.

 

En god lejlighed til at møde en af de mest begavede yngre danske trompetister, hvis jeg skal sige det.

                                                                                                                                                     Erik Wiedemann/Information

 

 

”Det er godt at høre trompetisten Flemming Agerskov igen. Hans talent for lyrisk melodik er umiskendeligt, og går på smukkeste vis i spænd med Jeppe Kjellbergs svævende og afprøvende guitarspil på denne plade, der gør indtryk på en rolig, sugende måde. Tonedigte og simple melodiske syninger danner fine mønstre i det udstrakte, drømmende lydtæppe, som de to musikere med inddragelse af elektronik, reallyde, keyboard, vokal, melodika m.m. har vævet sammen til en smuk gobelin. -  fordomsfri, stilsikker improvisationsmusik i velgørende slow motion.”

                                                                                                Discoveries In Slow Motion    Erik Wiedemann - Information

 

Agerskov viser især sin kompositoriske styrke på Readings, hvor den melodiske renhed står klar som skåret i krsstal . Gennem hele almummet er der tale om en introspektiv rejse, hvor Calis vemodige harmonikatoner ofte smelter sammen med Hirabayashis mørkt klingende klaver og Agerskov, der sammen med trompeten benytter sig af flygelhornets varme lyd. Dette er nordisk melankoli i mesterklassen, og at der er tale om en klasseudgivelse hele vejen igennem understreges af den luksuriøse lyd, perfekt indfanget af Jan Erik Kongshaug i dennes legendariske Rainbow- Studier. Kritiske røster kunne indvende, at der lige så godt kunne være tale om et album udgivet på ECM. Lad dette i stedet være en forsikring om pladens kvalitet.

                                                                                                                                                   Jakob Bækgaard - Jazz-Special 

 

”Flemming Agerskov befæstede sin status som førende trompetist”        Erik Wiedemann -  Information

 

 

”En god lejlighed til at møde en af de mest begavede yngre danske trompetister”      Erik Widemann - Information

 

 

”Og så er det en ekstra fryd at den alt for sjældent hørte trompetist Flemming Agerskov folder sit talent ud i en lille gruppe af denne karakter. En smuk overraskelse fra en næsten ukendt dansk gruppe.”

                                                                                                                                                    Ib Skovgaard - Weekend Avisen

 

 

Trompetisten Flemming Agerskov kan udtrykke megen smerte og længsel gennem sit instrument - ind imellem med efterklange af Miles Davis". Cronholm: Hotel Paradise

                                                                                                                                                                           Jakob Lambertsen 

 

 

Flemming Agerskov med sin ofta sordinerade trumpet är en perfekt dialogpartner för Josefine Cronholms ljusa och vackert smidiga röst -                                                                                                           Svd Kultur/ Magnus Eriksson

 

Agerskov’s rich trumpet adds to the mystique that prevails throughout - Wild Garden

                                                                                                                                               Jazz Review.com Randy Mcelligott

 

 

Takuan: Push (dacapo, 2001)
Push bør betragtes som et originalt bidrag til den elektronisk prægede jazz herhjemme. Trioen, der består af Flemming Agerskov (trompet, effekter), Jakob Davidsen (keyboards, samples) og Lars Juul (slagtøj), går egne veje med en udgivelse, der brød med deres tidligere akustisk fabulerende musik og dekonstruerer de frie improvisationer med samplede indhug, loops og humoristiske påfund. Push gav Takuan en Music Award-pris som Årets danske jazzoverraskelse i 2001.