Clinics & Workshops

Emner:
                           Hørelære - Improvisation - Blæserworkshops - Sammenspil - Komposition
Hørelære

Hvordan kan vi som musikere forholde os til såvel den indre som den ydre verdens musikalske påvirkning, så vi kan kommunikere tydeligt og samtidig udvikle en større grad af tilstedeværelse og innovation i det skabende arbejde?

Balancen imellem den praktiske og den teoretiske indfaldsvinkel grundlægges i arbejdet, hvor det udførende, kropslige forhold til musikken via Improvisation og Imitation, fungerer som et naturligt afsæt for etableringen af den teoretiske forståelse - Analysen.

 

Arbejdet med hørelære kommer til at berøre meget mere end blot faglige discipliner, da faget handler om hvordan den port som er selve indgangen til vores oplevelse af musik, lukkes op. Derfor sætter faget på en og samme tid fokus på både musikken i umiddelbarhed, altså uden at vi skal forholde os til andet end at opleve, men også på musik som noget middelbart, altså den professionelle musikers behov for at kunne påvirke og forme sin egen og andres deltagelse i musikken. Områder vi ikke troede var en del af den skabende proces, kommer derfor til syne og skal finde en plads i vores musikalske dannelse.  

 


Imitation 

Imitation er uendelig meget mere end blot efterligning eller kopi – imitation som overlevering, kultur og kode er at kunne åbne den musikalske dør udad. Øvelserne går ud på at øge koordination mellem øre og instrument/stemme samt at øge både formsans og hukommelseslængde. Der arbejdes med at forstå større og større enheder som efterhånden skaber mønstre, som også giver en større iderigdom og erfaring med at gøre det tilegnede personligt.

 

Improvisation 

Improvisation som både personlig, kreativ udfoldelse – men i lige så høj grad som et forpligtende håndværk bestående af begreber som formsans, motivkendskab, stilkendskab, musikalsk mod, samt harmonisk og rytmisk træning for at øge frihed og mobilitet.

improvisation i øvelokalet er et andet vigtigt område som for nogle er et svært begreb at arbejde med, både alene og som band/gruppe. 

 

Analyse  

            Mønstergenkendelse, strukturer, fleksibilitet og levendegørelse af teoretiske færdigheder samt uddybning af sproglig alsidighed.                     Hvilke sprogtyper skaber billeder, øger din hukommelse, idérigdom og skaber klarhed i det daglige arbejde. Hvad du før ikke kunne               spille, kan du nu spille, ikke nødvendigvis fordi du har øvet i måneder, men fordi tænker og oplever anderledes. 

 

 

  • Tonalitetsfornemmelse                                     Øvelse i at stadfæste tonalitet

  • Tringymnastik                                                     Øvelser i at høre alle trin balanceret, uden "slørede" farver

  • Rytmisk Koordination                                        Tohåndsøvelser og polyrytmik 

  • Kompositionsøvelser                                         Improvisator og Komponist - bevidsthed om at skabe nu og her og bære det med sig

  • Hørelære på instrumentet                                Om øre og kropslig erfaring - 

  • At læse musik                                                      Som at læse bøger - med direkte identifikation og indlevelse

  • Gehørsimprovisation                                         Musikalsk nærvær og parathed - det indre øre - umiddelbar reaktion

  • Imitationens Hjørnesten                                    Verdens korteste imitation - uden tanke - blot reaktion

  • Solmisation og Sang                                           Sprog og bevidsthed – samspil mellem  begreber og hørefærdigheder

  • Tavlen og den studerende som formidler      Den der underviser, lærer  -  Om refleksion i øvelokalet - hvad fortæller vi om det vi                                                                                              arbejder med - og til hvem. Dialog i selvdannelsen

 
 
Improvisation

Improvisation og komposition er for nogle vidt forskellige begreber, men disse to måder at skabe musik på, har nogle væsentlige træk tilfælles. Ikke desto mindre, så er den mentale tilstand man befinder sig i under udførelsen af disse to hændelser sikkert årsag til at mange synes at forskellene er store. Det nærvær mange føler når de improviserer, opleves også på grund af et mere eller mindre fravær af krav om gentagelse, analyse, notation og stillistiske rammer, som den komponerede musik i højere grad er defineret af. Men førnævnte begreber spiller en stor rolle hos alle store improvisatorer, så ligheden mellem de to musikalske hændelser er interessante for enhver musiker eller komponist. 

 

At læse becifringer (f.eks. firklange) som samtidighed af 4 melodiske linjer som kontrast til at opfatte akkorden som en stabling. Altså tænke både horisontalt og vertikalt.

Derudover også træning i at skifte rytmisk optik – at mærke forskudte figurer som enheder der skifter placering over en bestemt form. F.eks. at sekvensere rytmisk over 12 takter og fastholde en figur selv om den skifter uens gennem den progression som en given form har. En typisk øvelse for jazzmusikere men også tekniker som er brugbare i folkemusikken og moderne klassisk musik som f.eks. minimalisme med Steve Reich som et fantastisk eksempel.

 

 

Hørelære på instrumentet - Blæserworkshop

Improvisation og Gehør i samspil med instrumentet og med op til 10 deltagere. 

Kurset henvender sig til øvede instrumentalister med et kendskab til tonalitet, akkordprogressioner og udvidelser. 

Ved hjælp af øvelser i at  tænke stemmer gennem forskellige akkordprogressioner, trænes der i at kunne tænke arrangement og improvisation sammen til en kompositions/improvisationsproces hvor man trækker på både analytiske og intuitive erfaringer. 

Altså at styrke det melodiske øre i komposisiton/arrangementsfasen og at styrke den strukturelle tyngde i improvisationerne så den improviserende får mulighed for at forfine motivudvikling og fremdrift. 


 

 

Sammenspil

Sammenspil eller arbejdet med et band,  kræver en lang række af færdigheder som kan styrkes både i og udenfor selve sammenspilssituationen.

Stil og repertoirekendskab, roller og bevidsthed, forskellige former for solistiske og improvisationsmæssige færdigheder, indstuderingens mange former, hukommelse og memorering, er blot nogle af de mange elementer. 

Der arbejdes med balance, dynamiske forhold, at lede andre med sit spil og at akkompagnere både støttende og interaktivt. 

At have viden og evner til at sætte fokus på detaljer og de enekelte dele af musikken, samt at udvikle og skabe rammerne for at de enkelte dele finder plads og berettigelse i den større form. Dette kræver selvsagt at man også udvikler sprog, auditive og instrumentale færdigheder som indgår i det daglige arbejde med at skabe musik. Derudover også at man kan give udtryk for ideer via sproget, noder, grafisk partitur eller emotionelle og billedassocierende tilgange. 

 

 


Komposition 

Kompositionsworkshop kan bestå af kompositionsopgaver af forskellige typer, - formmæssige eller stillistiske. Det kan være med fokus på forskellige elementer som rytmiske, harmoniske eller melodiske ideer som det bærende. 

Bevidsthed om motiver, parafrasering, udvikling, afveksling, spænding og opløsning. 

Tonalitet, modaliteter, harmonisk analyse, funktionsharmonik, akkord-skala relationer, modulation (harmonisk såvel som rytmisk) 

Forholdet mellem komposition og improvisation kan belyses, da de to begreber kan forvirre hinanden i kravet om at nedfælde en komposition, eller at arbejde med ideer i en improvisationsmæssig sammenhæng og dernæst overføre ideerne til kompositionen.