Mange diskussioner om læring tager afsæt i et system og i en fordring om at vælge side. Nogle af de poler som kan ansporer til at man i det daglige kan komme i tvivl, være frustreret, have svært ved at komme ned i et emne, ind i koncentrationen m.m. kan have sit udspring i at man opfatter sig selv som en enhed. Diskussioner og selvopfattelser af den slags kan være skabt af begreber som:

 

 

                                                                                                    KUNSTNEREN og HÅNDVÆRKEREN

 

 

I en dialog om musik og færdigheder med inspiration kunsthåndværkerbegrebet, blandt andet med inddragelse af andre kulturers syn på håndværket som kunst og kunsten som håndværk, kan vi få et andet syn på vore muligheder.

 

Jeg inddrager blandt andet den japanske filosof Soetsu Yanagi og hans tanker om kunst og folkekunst, og den bevægelse han skabte i 20´erne og 30´ernes Japan  - med inspiration i The Unknown Craftsman: A Japanese Insight into Beauty

 

Begreber som craftmanship, mesterlære, æstetiske læreprocesser, øvning som leg, arbejde, pligt, udforskning eller kedsomhed tages i betragtning. 

 

Kunstneren, som vi i dag kender ham, som tidligere ukendt fænomen / dyrkelse af værk eller person

Hvordan kan vi kritisere eller reflektere åbent om musikkens kvaliteter hvis det er musikeren eller kunstneren vi angriber når vi kritiserer?

Hvilke sprog og hvilken fokus har vi på værkets kvaliteter - Er det et problem ikke at have et sprog for indholdet?

 

Kunstnerens optagethed af hvordan værket modtages

 

Giles Deleuze: Gentagelsen 

Gentagelsen som Ritual - For at kende en forskel må man gentage mange gange  og  bringe referencer og refleksion i spil

Modsat - "Den Konstante Variation" – som er uden mulighed for referencer

Gentagelse er ikke en KOPI – men den ”stille” forandring

Ritualet som det rum hvor gentagelsen bringer redskaber som: dømmekraft, sammenligning, bearbejdelse, selverkendelse, færdigheder, muligheder og begrænsninger.

 

 

Den Hermeneutiske Cirkel

Vi forstår helheden ud fra delen og delen ud fra helheden.

 

Varierer man for meget og starter op i en konstant "ny begyndelse", mister man blikket for læringsmønstre - hvordan en mekanisme virker og får svært ved at skabe erfaring.

Et lille stofområde hvor man kommer i dybden kan på vigtige områder være mere givende end en mængde stof som kun hæves op til det niveau hvor man skal til at arbejde med de krævende men givende detaljer.

Når vi oplever kunst, ser en film eller læser en bog flere gange ser vi detaljer som giver mening fordi vi kender hele forløbet eller oplever værket fra flere vinkler, hver gang med nye facetter. 

 

”Alt nyt er godt nyt” - Projektsamfundet

En opmærksomhed på en tænkning, som kan hindre os i at stole på længerevarende, forpligtende erfarings- og identitetsskabende processer.

Projektets korte form giver fornemmelsen af ”smagsprøve” eller ”afveksling” og kan gøre de langsomme og gentagne processer tilsyneladende uden fremdrift.  I visse tilfælde tillader det den enkelte ikke at konfrontere sig med de udfordringer, der bliver tilbagevendende udfordringer - uanset antallet af "nye begyndelser". 

Man lader med andre ord manglen på selvindsigt og tålmod sætte rammen for motivation og ambitionsniveau.  

 

Det problematiske i idylfortællinger om "det nye" er blandt andet at færdigheder og begreber som vi kan lære af og bringe med i vore egen historik, lades ubenyttet, i en passiv venten på netop "noget andet" som kan bringe et "nyt og mirakuløst lys".